Personlige forløb
Vil du selv kunne bygge med AI?
Eller kender du en, der gerne vil?
Første spørgsmål
Allerede begyndt?
Så er det her måske velkendt:
Det går stærkt i begyndelsen, og det er en fornøjelse. Indtil der skal en lille ting mere på eller udvides i en anden retning.
Byg et bookingsystem til klinikken.
Færdig. 14 filer oprettet. Det virker.
Flot. Kan kunderne også flytte en tid?
Selvfølgelig. Jeg har skrevet det hele om.
Nu virker login ikke?
. . .
Næste spørgsmål
Det virker.
Men hvorfor?
AI bygger meget på en eftermiddag. Men den forklarer ikke, hvad den valgte – eller hvorfor – og den husker det ikke i morgen.
- Hvad sker der, når den får rigtige data?
- Hvor ligger kundernes oplysninger nu?
- Hvad gik i stykker ved den sidste rettelse?
- Kan den rettes om et halvt år, og af hvem?
Hvad nu, hvis der sad en udvikler ved siden af?
En, der har bygget systemer i mange år, og som kan svare på spørgsmålene undervejs. Der skal ikke startes forfra, og der skal ikke læres at kode først. Det eneste, der skal til, er at kunne forklare, hvad målet er.
Hvordan foregår det?
Vi udvikler sammen.
Og med AI.
Der bygges på det rigtige projekt, og vi er med hele vejen. Meget kan klares alene.
Forskellen er, hvor hurtigt det går, og hvor meget der er lært, når dagen er omme.
- Hurtigere fremDirekte sparring giver svar med det samme, og der skal ikke bruges aftener på at lede efter svar.
- Uden om fælderneNogle valg ser rigtige ud, lige indtil der kommer rigtige data på. Dem peger vi på, mens de er nemme at lave om.
- Bedre for hver gangVi forklarer, hvorfor noget vælges frem for noget andet. Den viden bliver hængende og gør den næste ting nemmere.
- Læring med hands onTil sidst er det dét, der er bygget med egne hænder, der sidder bedst fast. Derfor bliver tastaturet, hvor det er.

Hvad kræver det?
En idé. En fast dag om ugen. Og lysten til at bygge selv.
Målet og antallet af uger aftaler vi sammen fra start. En halv dag om ugen kan også være nok.
Et forløb kunne se sådan ud
- Idéen: et dokumentsystem til kontoret, bygget af den, der skal bruge det.
- Interval: vi kommer en dag om ugen og bygger det sammen, f.eks. med Claude som værktøj.
- Resultatet: det kan rettes uden os, og det står skrevet ned, hvorfor det er bygget, som det er.
Til én. Eller til et helt hold.
Er der flere, bliver det en workshop: vi gennemgår tingene i plenum, alle bygger på deres eget, og vi går rundt og hjælper undervejs.
Et par linjer om, hvor mange der er, og hvad målet er, så vender vi tilbage med et forslag til en dag eller et forløb.
Det praktiske
Nyttige spørgsmål, før vi går i gang.
Kræver det, at man kan kode?
Nej. Det, der skal til, er at kunne forklare, hvad målet er. Resten læres, mens der bygges.
Hvad hvis noget allerede er bygget?
Så bygger vi videre på det. Vi ser sammen på, hvad der kan blive stående, og hvad der er klogt at lave om.
Hvilke værktøjer skal bruges?
De kendte, hvis de passer til opgaven. Ellers finder vi dem sammen. Der skal ikke købes noget, før vi går i gang.
Hvem ejer det, der bliver bygget?
Det gør den, forløbet er aftalt med. Koden, dataene og kontiene følger ikke med os hjem.
Hvad koster et forløb?
Vi lægger en fast pris ud fra det antal uger, forløbet skal vare, før vi starter. Så har vi en fælles ramme at udvikle i.